Samfundshøjskolen i Søborg
Samfundshøjskolen laves i samarbejde mellem FO, SUKA og Søborg Kirke. Glæd dig til 6 formiddage med indhold.
Søborg Kirkes Sognegård, Frødings alle 2, 2860 Søborg
tirsdage klokken 10:00 - ca. 11:45
Pris: 250/200* for alle 6 dage.
* Nedsat pris gælder pensionister, efterlønnere, ledige og studerende bosat i Gladsaxe kommune
Tilmelding via www.gladsaxe.fo.dk
hold: 242-100
Herunder kan du læse om de 6 emner og se de specifikke datoer:
Lise Müller
Skal vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark?
Tirsdag d. 14/1 2025 2025 kl. 10.00–11.45
Tidl. Medlem af Etisk Råd, sygeplejerske Lise Müller spørger: skal vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark? Det er spørgsmålet, der i mange år har delt vandene blandt politikere, sundhedsfagfolk, filosoffer og borgere.
Debatten om aktiv dødshjælp verserer i de fleste danske og udenlandske medier, og emnet har efterhånden udviklet sig til det, man kan kalde for en ”etisk evergreen”.
Lise Müller deltager aktivt i debatten, og fortæller om sine og Etisk Råds overvejelser, ligesom hun trækker på sine erfaringer som sygeplejerske.
Thomas Telving
Kunstig Intelligens: Teknologien, der former fremtiden
Tirsdag d. 21/1 2025 kl. 10.00–11.45
Kom til debat arrangement og hør oplægget om, hvordan kunstig intelligens ikke blot ændrer måden, vi lever og arbejder på, men også udfordrer vores grundlæggende forståelse af menneskelige relationer, beslutninger og ansvar.
Thomas Telving, videnskabsjournalist og kandidat i filosofi og statskundskab og forfatter til en lang række artikler om etik og kunstig intelligens samt flere bøger, vil guide os gennem den rivende udvikling inden for kunstig intelligens og dens enorme samfundsmæssige konsekvenser. Vi tager debatten efter oplægget.
Bertel Haarder
Kultur, kamp og kærlighed.
Tirsdag d. 28/1 2025 kl. 10.00–11.45
Tidl. Minister Bertel Haarder: Kultur Dannelse er at se sig selv som en del af noget større. Kamp og kærlighed er livsbetingelser, hvis noget skal gro. Den, der har elsket meget, vil også miste meget.
Kom og hør Bertel Haarders oplæg og vær med til debattere hvilken betydning kultur, kamp og kærlighed har for os mennesker
Anders Agner
Hvad betyder det amerikanske valg?
Tirsdag d. 4/2 2025 kl. 10.00–11.45
Journalist Anders Agner, Kongressen.com
Den 20. januar 2025 tages vinderen af det amerikanske præsidentvalg i ed som landets leder i de kommende fire år. Uanset om det bliver til fire år mere med Harris eller et comeback til Trump, vil det få stor betydning for både USA og resten af verden.
I dette oplæg gør chefredaktør på Kongressen.com, Anders Agner, status efter 2024-valgkamp og ser frem mod de kommende års udvikling i amerikansk politik.
Kristian Emil Mariager
Europa lige nu – hvor står vi – hvor skal vi hen?
Tirsdag d. 18/2 2025 kl. 10.00–11.45
Kristian Emil Mariager, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet
Europa står over for store udfordringer – og store muligheder. Om det er Sikkerhed, Miljø, Sammenhængskraft eller Udvidelse, så er EU’s retning og mere og mere betydningsfuld for os alle.
Sune Haugbølle
Skal vi forstå terrorister?
Tirsdag d. 25/2 2025 kl. 10.00–11.45
Hvad der sker, når vi stempler en gruppe af mennesker som terrorister? Klassificeres de samtidig som en form for ikke-mennesker – uanset om de handler på baggrund af undertrykkelse, ideologi, religion eller noget fjerde?
Bør vi forsøge at forstå dem, og hvis vi gør, er det så muligt adskille forståelse fra sympati? Eller er terrorister netop en slags mennesker, som vi ikke behøver forstå og derfor er legitime mål?
Det diskuterer vi denne morgen med Sune Haugbølle, professor i globale studier ved Roskilde Universitet.