Kommende debatter i Suka
Her kan du se de kommende debatter der i Suka.
Listen bliver løbende opdateret.
Kommende debatter i Suka
28-11-2024
Freja Polonius
Hvorfor er vi uenige om aktiv dødshjælp? Dato: Torsdag d. 28.11.24 Klokken: 8.15-9.00 Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 KBH K Pris: Gratis Et flertal blandt de ældre går ikke ind for aktiv dødshjælp, mens et flertal blandt de yngre gør. Nogle hævder, at ‘aktiv dødshjælp’ er en frihedsret og et spørgsmål om værdighed, mens andre mener, at vi er i gang med at pådutte pasningskrævende mennesker at opfatte sig selv som ‘uværdige’. Og hvad siger sundhedsvæsnet? Og hvad siger erfaringerne fra andre lande? Og: Hvorfor er vi så uenige? Det taler vi om denne morgen, hvor Freja Polonius er oplægsholder. Læs mere her:
02-12-2024
Peter Nielamä - døvehistorisk selskab
Suka DTS laver et Debatarrangement om Milanokonferencen (oralisme versus tegnsprog) og Deaf President Now- bevægelsen Peter Niemelä, som er historiker, forfatter og redaktør holder et oplæg - Kom og hør oplægget om historiske begivenheder der har haft indflydelse i døvesamfundet. Dato: 02.12.2024 Klokken: 16:00-21:00 Sted: Døveforeningen af 1866 Pris: Gratis Læs mere her:
Kommende debatter i 2025
14-01-2025
Lise Müller - Samfundshøjskolen
Skal vi tillade aktiv dødshjælp?
Det er spørgsmålet, der i mange år har delt vandene blandt politikere, sundhedsfagfolk, filosoffer og borgere.
Debatten om aktiv dødshjælp verserer i de fleste danske og udenlandske medier, og emnet har efterhånden udviklet sig til det, man kan kalde for en ”etisk evergreen”.
21-01-2025
Thomas Telving - Samfundshøjskolen
Kunstig Intelligens: Teknologien, der former fremtiden
Kom til debat arrangement og hør oplægget om, hvordan kunstig intelligens ikke blot ændrer måden, vi lever og arbejder på, men også udfordrer vores grundlæggende forståelse af menneskelige relationer, beslutninger og ansvar.
Vi tager debatten efter oplægget.
28-01-2025
Bertel Haarder - Samfundshøjskolen
Kultur, kamp og Kærlighed
Kultur Dannelse er at se sig selv som en del af noget større. Kamp og kærlighed er livsbetingelser, hvis noget skal gro. Den, der har elsket meget, vil også miste meget.
Kom og hør Bertel Haarders oplæg og vær med til debattere hvilken betydning kultur, kamp og kærlighed har for os mennesker
04-02-2025
Anders Agner - Samfundshøjskolen
Hvad betyder det amerikanske valg?
Den 20.1.25 tages vinderen af det amerikanske præsidentvalg i ed som landets leder. Uanset om det bliver til fire år med Harris eller et comeback til Trump, vil det få stor betydning for både USA og resten af verden.
Anders Agner gør status efter 2024-valgkamp og ser frem mod de kommende års udvikling i amerikansk politik.
18-02-2025
Kristian Emil Mariager - Samfundshøjskolen
Europa lige nu - Hvor står vi Hvor skal vi hen?
Europa står over for store udfordringer – og store muligheder.
Om det er Sikkerhed, Miljø, Sammenhængskraft eller Udvidelse, så er EU’s retning mere og mere betydningsfuld for os alle.
25-02-2025
Sune Haubølle - Samfundshøjskolen
Skal vi forstå terrorister?
Hvad der sker, når vi stempler en gruppe af mennesker som terrorister? Klassificeres de samtidig som en form for ikke-mennesker – uanset om de handler på baggrund af undertrykkelse, ideologi, religion eller noget fjerde?
Det diskuterer vi denne morgen med Sune Haugbølle, Professor RUC